Handelsbetingelser​

Handelsbetingelserne for Flisevask.dk ApS er opdateret 1. januar 2017.

HOVEDKONTOR

Flisevask.dk ApS
Skovvej 5. 6400 Sønderborg
Anpartsselskab – CVR-nummer: 37592706
Tlf.: 5030 8040
E-mail: info@flisevask.dk
Web: www.flisevask.dk

Telefontider Mandag til fredag, 06:00 – 18:00 lørdag og søndag 10:00 – 18:00

​FORESPØRGSLER / BESTILLING

Du kan henvende dig på følgende måder:

  • ​Gennem kontaktformularen på vores hjemmeside
  • ​Sende en e-mail til info@flisevask.dk
  • ​Ringe på tlf.: 5030 8040
  • ​Alle priser som bliver oplyst til private er inkl. moms.

Ved bestilling kan der forespørges på følgende services

  • ​Rensning, algebehandling og imprægnering af fliser
  • ​Rensning af facader
  • ​Algebehandling af tage eller fliser

Ekstra services som kan bestilles mod aftale:

  • ​Serviceaftale (abonnement) på tage eller fliser. Efter tilmelding til service kører abonnementet automatisk år for år. Du kan opsige fra år til år, dog senest d. 15. Januar hver år, da vi planlægger service aftalerne hen over vinteren.
  • ​Levering og fejning af sand mellem fugerne efter rensning, algebehandling og imprægnering af fliserne med mulighed for danfugesand eller danfast. Hvis dette tilvalg ønskes, så skal dette bestilles inden vi starter opgaven.
  • ​Ved bestilling af levering og fejning af sand udregnes en kvm, hvor der er medregnet 1 pose danfugesand mellem 10 til 25 kvm.pr pose alt efter fuge størelse. Skal der bruges yderligere poser danfugesand er prisen 100 kr. + moms. Dette kan ske, hvis flisernes fuger er meget brede efter de kan have rykket sig igennem årene.
  • ​Du kan også sagtens gøre det selv. Det tager ikke lang tid og danfugesand og danfast kan købes i de fleste byggemarkeder for 80-100 kr. per pose. 1 pose danfugesand er gennemsnitlig nok til 20-25 kvm renset fliser.
  • ​Nylægning, omlægning eller opretning af fliser
  • Afrydning/tilbagesætning af møbler m.m. før rensning af fliser / algebehandling af tage​


​Opstart af projekter starter kl. 07.30 med mindre andet er aftalt.

​BETALING

Der kan betales på følgende to måder:

  • Betaling over netbank

Kunden modtager en faktura over e-mail eller med post efter hele projektet er afsluttet. Efter modtagelse af faktura har kunden 8 dage til at betale.

  • Betaling kontant eller med check

Ved kontant betaling eller check betales det fulde beløb efter afslutning af den først aftalte dato for projektstart. Eksempelvis efter rensning af fliser og før imprægneringen. Dette skal være aftalt før projektstart.

​AFBESTILLING ELLER ÆNDRING AF DATO

Du kan foretage ændringer ved at kontakte os på telefon eller e-mail indenfor hovedkontorets åbningstider.

Aflysning skal ske skriftligt til info@flisevask.dk 

​GEBYR VED AFBESTILLING

Da vi er et sæsonfirma, har vi rigtig mange bestillinger i sommersæsonen, specielt i foråret fra marts til juli. Derfor når du bestiller og fastsætter en dato med os, så vil det medføre at vi muligvis må sige nej til en anden. Derfor, efter at du har fastsat en dato med os, så er denne bestilling bindende og der vil pålægges et afbestillingsgebyr, hvis du efterfølgende ønsker at afbestille.


- Ved afbestilling efter at vi sammen har fastsat en dato, er der et afbestillingsgebyr på 650 kr. + moms.
- Ved afbestilling inden for 5 arbejdsdage betales et afbestillingsgebyr på 1300 kr. + moms.
​- Ved afbestilling med mindre end 24 timers varsel betales en afbestillingsgebyr på 2.000 kr. + moms

​HAVELÅGE, MANGLENDE INDGANG, Manglende tilgang til vand (husk at åbne for vandet)

Kunden skal sørge for at vi har adgang til det ønskede areal, samt sørge for, at der er åbnet for vandet på den aftalte tid og dato. Hvis ikke gælder samme betingelser som ”Gebyr ved afbestilling”.​ Dette gælder eksempelvis:
- Hvis der er låst ind til haven
- Hvis vi ikke kan parkere foran huset
- Hvis der er vagthunde, så vi ikke kan gå ind rent sikkerhedsmæssigt
- Hvis der ikke er åbnet for vandet og vi derved er kørt forgæves
​- osv.

Har du lavt vandtryk eller skal vi tage vand inde fra huset

Har du lavt vandtryk er det vigtigt at du gør os opmærksomme på dette. For at løse problemet har vi vandtank med, som fyldes op undervejs opgaven bliver udført. Her vil det være en god ide at have vores slange tilsluttet, samt en ekstra slange. På den måde sikrer vi at have nok vand under hele opgaven.
Hvis vandtrykket er for lavt tillægger vi 250 kr. ekskl. moms i timen, maks 500 kr. ekskl. moms for optankning under opgaven.

Har du ingen vandhane eller er trykket på hanen for lavt, så skal vi tilslutte vores maskineri inde i huset. Typisk under vasken eller badeværelset. Dette kræver ekstra koordinering ift. hvornår du er hjemme og det vil tage ekstra tid, at skulle sætte maskinen klar til udførsel. Derfor, skal vi have vand indefra, så tillægges 250 kr. ekskl. moms.

Ved bestilling af årlig servicebehandling/algebehandling af tag og/eller fliser

Grundet vejret kan datoen for servicebehandlingen ikke fastlægges forinden det år, hvor det den skal udføres. Kunden bliver derfor kontaktet senest 1 dage før på e-mail eller telefon med datoen for servicebehandlingen. Denne dato kan ikke ændres.
Det er vigtigt at Flisevask.dk kan tilgå haven. Er der en lukket havelåge eller lignende, skal kunden informere Flisevask.dk herom, når bestillingen af den årlig servicebehandling foretages. Hvis Flisevask.dk kommer ud og ikke kan tilgå arealet, så bliver der pålagt et gebyr på 500 kr. ekskl. moms.

Ved bestilling af algebehandling af tag og/eller fliser, tilmeldes du automatisk til at få ordnet denne service 1 gang hvert år. Det er anbefalet er gøre dette 1 gang hvert år. Ønsker du ikke denne service året efter, er det uforpligtende. Du kan springe fra og til som du har lyst. Ønsker du ikke denne service året efter, skal du skrive ind til service@flisevask.dk og meddele at du ønsker at blive afmeldt. Afmeldelse skal gøres senest d. 1. januar i det pågældende år, da vi i januar starter med planlægning af ruterne.

Ved service af tag er det vigtigt at du fjerner krukker med blomster som står under tagrenden og dækker af inden vi kommer. Da vi giver behandlingen i form af en skum, så kan dette have tendens til at ramme noget beplantning lige op til huset. Det er kundens eget ansvar at dække af. Har kunden ikke noget til at dække eventuel beplantning, så kan kunden betale et tillæg på 600 kr. inkl. moms, så dækker vi det over. Krukker skal dog stadig flyttes inden.

ERSTATNINGSANSVAR / Indsigelser

Flisevask.dk ApS er ikke erstatningsansvarlig for følgende:


1. Udskridning af fliser
Med tiden kan det ikke undgås, at en fliselægning skrider ud i større eller mindre grad grundet eksempelvis større regnskyl, rødder fra jorden, indkørsel af bil m.m. Da rensningen fjerner de fleste former for vækst mellem fugerne, så vil de brede fuger være tydeligere efter rensning og dermed kan man se hvis fliserne har rykket sig. Flisevask.dk ApS kan ikke holdes ansvarlig for udskridning af fliser.

2. Stoppet dræn eller kloak
Under rensning renses ukrudt og mos væk fra fugerne. Her vil en del blive fejet sammen og fjernet. Dog forventes det, da vi renser med vand, at en del af dette vil gå ned i kloakken eller hvor faldet fra fliserne går. Normalt vil dette ikke være et problem, men har du/i en kloak/dræn, som har det med at blive stoppet lettere en andre, så skal i meddele dette inden vi starter opgaven, så vi kan sørge for at støvsuge inden kloakken eller drænet vil blive stoppet.
Denne service koster 400 kr. ekskl. moms.

3. Flisernes tilstand efter rensning
Fliser har en forskellig porøsitet, som forværres over tid. En almindelig mekanisk rensning bør ikke flække eller slå større flænger af en ellers sund sten. Efter en rensning vil en porøs sten dog lettere kunne genkendes, da den ikke længere er tilsmudset. Nogle fliser kan have oplevet frostsprængninger eller er begyndt at smuldre, hvilket kan ses tydeligt efter en gennemført rensning.

Rensningen foretages med vand. Hvis der er misfarvninger i flisen, som fx rustfarve, olieplamager o. lign. kan Flisevask.dk ikke gøre noget ved det. Dette ligger dybere ned i flisens overflade og kan ikke renses bort ved almindelig rensning.
Har du netop fået olie i flisens overflade skal du bede om en hastebestilling, hvor vi kommer ud med speciel kemi og hedevandsrensning, hvilket kan forbedre skaden. Vi kan dog ikke garantere for resultatet, da det afhænger af hvor længe olien har siddet i flisen og hvor dybt den er gået ned i flisens overflade.

4. Flytning af krukker, porcelæn m.m.
Eksempelvis keramikkrukker som i forvejen har fået frostsprængninger, og som derved ikke tåler at blive flyttet rundt på.

5. Utæt vandhane efter rensning / behandling
I tilfælde af, at kunden ikke har vandudtag udenfor, så kan vi tage vand inde fra huset. Fx under vasken, i kælderen, bruseren. I disse tilfælde er nogle vandhaner tætnet med en form for pakning. Hvis denne pakning er gammel kan den give en utæthed efterfølgende. Det kan ikke altid ses med det samme, da det kan være minimalt. Dette vil med tiden dryppe og det er derfor vigtigt at kunden selv er opmærksom på at stille en drypbakke under, hvis vandet evt. kan forårsage skade.
Hvis hanen viser tegn på utæthed med det samme, hvor vi er på opgaven, så vil vi gerne hjælpe med at tætne den med pakning, men det er på kundens eget ansvar at holde øje med at den er i orden efterfølgende.

6. Indsigelser til opgaven
Det er vigtigt, at når vi kommer efterfølgende og imprægnerer, at hele arealet er færdigrenset. Hvis der er nogen indsigelser til selve rensningen, er det derfor krævet at dette gøres senest 48 timer efter rensningen er udført, så vi ikke skal kører flere gange ift. rensning og imprægnering.

7. Servicebehandling af tag/fliser
Ved behandling af tag, kan der komme noget skum på beplantningen lige ved tagrenden eller op mod huset. Flisevask.dk er ikke ansvarlig for dette. Behandlingen påføres med skum på mest ansvarlig vis, men små vindstød kan i den forkerte stilling tage noget af dette skum som kan ramme beplantningen. Her kan der opleves pletter, men som vokser ud efter få uger igen.
Kunden kan bestille Flisevask.dk til at sætte en overdækning over beplantningen, men dette skal inden vi kommer oplyses. Dette koster 250 kr. ekskl. moms per. påbegyndt time.
Ved servicebehandling af fliser/tag er det vigtigt at kunden oplyser hvis der er bassin med fisk. Hvis der er fisk er kunden selv ansvarlig for hvor der ønske servicebehandling. Det er vigtigt at produktet ikke kommer i bassinet. Dermed gælder det også, at kunden altid er ansvarlig for at afkoble tagrenden, hvis vandet bruges til bassin eller planter efterfølgende.

8. Farveforskel og kalkoptræk under carport
Farveforskel: Fliser som er overdækket, fx under carport, er ikke udsat for syreregn og slides derfor ikke på samme måde som fliserne udenfor. De bibeholder derfor den pæne, slebne og glatte overflade som de har fra produktion i langt flere år end fliserne der ikke står under overdækning. Fliserne ude foran har derfor altid en mere nobret og slidt overflade som virker mere ru. Nogle, men ikke alle fliser, har en lidt mørkere overflade fra produktion og derfor kan dette ses mere tydeligt efter en rens. Vi kan ikke rense denne overflade væk.
Kalkoptræk: Når fliser er helt nye vil der være kalk i betonen. Denne kalk stiger normalt op til overfladen og vaskes bort af regn. Under carport kommer der ikke regn og kun fugt. Derfor vil der i nogle tilfælde være carporte der får noget hvidt optræk som er kalk, som kommer efter rensning, da de her har fået meget vand. Dette har ikke noget med de produkter som påføres fliserne, men skyldes kalken i flisen der kommer op når det får vand. For at få det væk skal fliserne have mere vand hvilket du kan hjælpe processen med, ved at vande fliserne med haveslange.

9. Sort stakit
Efter rensning skylder vi ned. Der vil dog stadig kunne være noget snavs og sandkorn som sætter sig og som vil gå væk efter nogle regnskyl. På sort stakit er dette mere synligt og efter rengøring vil der stadig kunne ses noget snavs da det kommer meget tydeligt frem på sort. Vi gør vores bedste på at skylde ned, men når vi skylder over og sand/skidt bliver mørkt, så er det meget svært at se hvor der kan mangle noget på det sorte stakit og derfor kan der efterfølgende være lidt som regnen skal skylle af.

10. Valg af sand til fugerne
Efter imprægnering af fliserne anbefaler Flisevask.dk at fylde fugerne op med sand, gerne fugesand, som virker ukrudtshæmmende og størkner en smule, hvilket besværliggør vækst.
Hvis du selv gør det, så anbefaler vi fugesand. Den virker okay og den misfarver ikke i flisen. Vælger du andre former for sand, som fx Dansand, så har vi flere eksempler på at fliserne nogen steder bliver misfarvet, lidt ligesom en slags hvid kalkoptræk. Det er mineralerne i Dansand der altså kan påvirke flisen og dette tager lang tid før det går væk. Hvis uheldet er ude kan vi rense det om, men der er ikke garanti for at det hele forsvinder i første omgang. Så vi anbefaler at du tester et par m2 inden du fylder sand ud over hele arealet.

VINDUESPUDSNING

​Efter rensning af fliserne skylles facaderne med et lavt tryk, for at fjerne eventuel snavs som er kommet pga. rensningen. Sandkorn på vinduer kan ikke skylles ned med vand alene og skal dermed have en vinduespudsning. Vinduespudsning bestilles separat hvis ønskes.
Flisevask.dk renser vinduer ved bestilling med et demoraliserende anlæg. Det betyder, at der ikke er kalk i vandet og man kan undgå at bruge sæbe. Vinduespudsning med et demoraliserende anlæg giver et flot resultat der holder længe, idet man undgår at sæberester sætter sig i vinduet og tiltrækker snavs.

​GARANTI

Flisevask.dk ApS giver garanti på op til 15 år.

Flisevask.dk tilbyder 15 års garanti
For at garantien mod alger og flisepest kan opretholdelse skal der foretages en årlig vedligeholdelse (service aftale). Servicebehandlingen nedbryder de grønne skær af alger der kommer over vinteren. Servicebehandlingen virker forebyggende og er sammen med imprægneringen med til at sikre mod alger og flisepest i op til 15 år. Den tager omkring 15-45 minutter at udføre på et normalt fliseareal og udføres en gang årligt. Ved den årlige service så skal alle møbler og lignende være flyttet inden vi kommer.

Garantien dækker ikke 0,5 meter fra fiskebassiner, buske, græskanter og planter, samt flisekanter som grænser op til buske, græskanter og planter.
Dette skyldes, at vi som udgangspunkt ikke giver servicebehandlingen så tæt på, da dette kan forårsage at blade, græs og planter vil kunne blive ramt og blive beskadiget. Vi kan, hvis det ønskes, give service helt op til de beskrevne områder, men dette skal bekræftes på mail, hvor kunden selv er indforstået og tager ansvaret.

​Garantien dækker normal trafik.


Flisevask.dk fjerner mos, flisepest og grønne alger på flisens overflade og mellem fugerne, men ikke:

  • Græs mellem fugerne – Vi foreslår at tage flisen op selv og fjerne rødderne
  • Sorte lav – Sorte lav sætter sig ned i flisens porer. Vi giver ikke garanti mod disse, men vi kommer langt i form af vores algebehandling som går ind og nedbryder de sorte lav.

Sorte lav sætter sig dybere ned i flisens overflade. Det er ikke alle fliser, som er angrebet af sorte lav, men hvis de er, så kræves en algebehandling. Flisevask.dk har gjort det til en fast rutine at give fliserne en algebehandling efter rensning for at nedbryde netop disse vækster. Vær dog tålmodig med de sorte lav, da algebehandlingen nedbryder de sorte lav, men processen tager tid. Sorte lav på tage fjernes i løbet af 6-8 mdr., mens på fliser tager det 3-6 mdr. typisk. Er dine fliser stærkt angrebet, kan det kræves endnu en algebehandling året efter.

​​

​Har du spørgsmål til vores handelsbetingelser?

Så udfyld nedenstående formular og vi forsøger at vende tilbage med svar hurtigst muligt

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Firmainformation

Flisevask

CVR: 37592706

Kontakt os

Telefon: 50 30 80 40

E-mail: info@flisevask.dk

-->